Begge dele rummer nogle udfordringer. Den funktionsdelte undervisnings skelen til handicap giver mulighed for at etablere læringsaktiviteter med en hvis grad af fællesnævner, men den ekskluderer samtidig også en række jævnaldrende fra at deltage i læringsfællesskabet. Den ikke funktionsdelte inddeling rummer alle jævnaldrende med alle de forskelle børnene har. Det stiller store krav til læreren, der skal tilpasse sit stof til mange forskellige læringstilgange og niveauer. Nogle elever kommunikerer igennem en samtalepartner, der aflæser barnets hensigt. Andre har brug for særlige støttesystemer for at kunne koncentrere sig. Nogle er funktionelle læsere mens andre slet ikke forstår hensigten med brugen af bogstaver og ord.

På Dybkær Specialskole praktiserer vi ikke funktionsinddelte klasser. Det gøres ud fra tanken om, at det er den mindst dårlige måde at inddele på. Vi giver børn uden talesprog mulighed for at være i talende miljøer og derved få chancen for at oparbejde et impressivt sprog selvom det ikke har et
fungerende talesprog. Vi skeler ikke til handicaps men til alder og interesser og forsøger at skabe klasser, der fungerer socialt.
Igennem modul 1 på MIL er jeg blevet mere optaget af, hvad det er for en type læring, der finder sted når vi anvender IKT på skolen, men også i al almindelighed. Det førte mig til en fremsætning, hvor jeg lidt provokerende hævdede at langt det meste af iPad brugen var med apps, der fordrede en operant betinget læringstilgang. Det blev jeg efterfølgende meget klogere på i dialogen, der udspillede sig. Tilbage står jeg med mange uafklarede spørgsmål som jeg tumler med.
Flere af dem handler om, hvordan de forskellige læringsteorier kan omsættes til vidtgående specialundervisning.
Eksempelvis synes jeg, at det er lærende at være i en socialkonstruktionistisk kontekst, hvor ord, udtryk og mening mødes med andre og danner en ny forståelse hos den enkelte. I vidtgående specialundervisnings ikke funktionsinddelte klasser er det vanskeligt at etablere den mulighed. Mange har ikke sprog, ordforråd og evner til at indgå i de sociale relationer, der skal til for at meningsforhandle. Det kræver personale, der kan mediere de udtryk, der kommer fra andre i klassen og hjælpe med at give et svar tilbage fx ved at benytte spørgeteknikker som fx partnerstøttet scanning.
Når niveauet i den enkelte klasse samtidig spænder vidt fra elever, der først har lært at interagere (respons-stimuli) med IKT til elever der selvstændigt kan skrive og redigere tekster kan det være yderst vanskeligt at se, hvordan alles behov kan tilgodeses samtidig.
Måske har du et bud på hvordan vi kan organisere og tilrettelægge undervisningen så alle elever bliver tilgodeset og hvor hensynet til fællesskabet bibeholdes?