søndag den 4. oktober 2015

Om at turde at tage sin egen medicin

I morgen skal jeg afholde et kursus hos BUPL om inklusion faciliteret af iPads. Jeg har tidligere afholdt en lang række specialpædagogiske kurser og oplæg rundt omkring, hvor jeg har givet mere eller mindre velbegrundede svar på hvordan. 

Nu står jeg imidlertid i den situation, at jeg er yderst nervøs for hvordan det skal gå i morgen. Efter valgmodulet "IKT faciliteret inklusion" og modul 1, har jeg for alvor fået øjnene op for alt det jeg ikke ved. Jeg tumler med, om jeg i det hele taget kan tillade mig at fortælle noget om inklusion, når jeg ikke har fuldstændig styr på det og er i stand til at besvare hvorfor tilstrækkeligt uddybende.

Heldigvis har Hanne delt mange af hendes resurser og slides fra valgmodulet. Det tager jeg udgangspunkt i og husker at krediterer undervejs - tak for det!

Tilbage til overskriften melder spørgsmålet sig om jeg tør tage min egen medicin? Kan man lave en kursusdag om inklusion, der er inkluderende i sit design?

Jeg vover pelsen og forsøger at tilrettelægge kursusdagen inkluderende.

Hertil kræves der nogle begrebsafklaringer. Rasmus Alenkær (2014) beskriver kvalitativ inklusion på denne måde:

"Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer.   
I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst" 

For at lykkes med en kvalitativ inkluderende kursusdag skal jeg sikre at den enkelte deltagers fysiske betingelser, det sociale samspil og opgaveløsingen opleves kvalitativ. Det er en stor udfordring med 30 deltagere.

De fysiske betingelser ser jeg på når jeg kommer ind i lokalet. Kan alle deltagere se og høre, er der behov for ekstra ilttilførsel, er der nok kaffe osv. Det sociale samspil skal etableres hurtigt. Jeg forsøger at få alle i tale hurtigt ved at lave en præsentationsrunde, hvor man er tvunget til at tale med flere end mig. Samtidig opfordrer jeg til spørsmål og undren undervejs. I forhold til opgaveløsningen henter jeg inspiration fra Hannes teknologigennemgang fra seminaret og kommer med eksempler på hvordan IKT kan anvendes inkluderende. Konkret vil jeg bruge lino.it  og todaysmeet. Lino anvendes til at kategorisere forskellige teknologier mens TodaysMeet anvendes som svarmulighed på spørgsmål. Det sidste er for at give alle mulighed for at blive hørt undervejs.

Jeg er spændt på hvordan det går. Jeg forsøger at tage min egen medicin undervejs.
Hvad med dig? Tager du din egen medicin når du videreformidler IKT til dine kollegaer?

Reference: Alenkær, Ramsus (2014) Kvalitativ inklusion http://www.alenkaer.dk/s/Kvalitativ-inklusion-artikel2.pdf

3 kommentarer:

  1. Oh jo da, tager min egen medicin, det gør jeg tit. Det er må da være en selvfølge. Det har vi også prøvet på MIL1, eksemplarisk undervisning, det er for mig interessant. Men at bringe IKT ind i en kontekst, der teknisk set ikke er ens hjemmebane? Ja, jeg forstår godt dine bekymringer, men når du ikke er eksperten, så hvorfor ikke lade IKT hjælpe dig til at blive det. Jeg ville måske gøre følgende:

    Jeg ville starte med LINO it. Først lige lave en grine øvelser. Du har lavet en række lapper i forskellige farver med statements (fun and facts)

    Jeg har børn, Jeg er pædagog, jeg har fået en fartbøde, jeg arbejder inkluderende, jeg kludrer på min Iphone, jeg har stort forbrug af sko....etc.

    Derefter skal de skrive deres navn på mindst 3 post-it og højst 5, og trække dem til dine statements. Derefter plenum, fællesgrin, og gruppedannelse ca. ud fra boardet (dette kan gøres efter mere sublime regler, den kan jeg altid lære dig, men ikke som introleg).

    Derefter LINO.IT men nu med åbne spørgsmål (der svares på i gruppen):
    - Beskriv inklusionbegrebet med 3 ord (1 seddel pr. ord)
    - Beskriv jeres forventninger til hvilke problemstillinger i tænker teknologien skal løse (1 problem = 1 seddel)
    - ((måske et spørgsmål mere))

    Derefter opsamling med dig, fælles plenum hvor sedlerne stables. Dermed kan du uden at være "ekspert" nemt tune dig ind på det væsentligste emner ved IT og inklusion.

    Så kræver det bare at du kan improvisere lidt imellem dine oplæg/Apps og selvfølgelig har en række standard oplæg med af kortere varighed omkring generelle betragtninger omkring Apps. (måske inspireret lidt af vores tråd).

    Og vupti - så kom du endnu mere inkluderende fra start..

    SvarSlet
  2. Tak for din opbakning Steen!

    Dagen er nu vel overstået.
    Jeg havde ikke overskuddet til at ændre så meget på dagen, som du foreslår.

    Til gengæld undrer det mig, hvor meget deltagerne ønskede at snakke om "hvordan" og næsten ikke interesserede sig for "hvorfor".
    Det får mig til at tænke på vores dialoger om "quick fix". Jeg gav dem ikke et "fix" men forsøgte snarere at åbne deres øjne for kompleksiteten i stedet. Det skal man have mod på at forholde sig til, ellers er det langt lettere og mere behageligt at få et "fix"
    Hvordan kan jeg mon næste gang få "hvorfor" spørgsmålet mere på banen, selvom jeg er bestilt til at fortælle om "hvordan" ? Er det et personligt behov for at virke autentisk?

    SvarSlet
  3. Måske handler det mest om din personlig agenda, ikke matcher deltagernes. Med risikoen for en generalisering af din målgruppe, tænker jeg det sådan, at teknologiens placering i den pædagogiske profession mange steder er præget af en undersøgende tilgang frem for mere mere refleksiv undren over mediets muligheder.

    Mon ikke det er sådan, at når man får et nyt stykke teknologi, så er man i første omgang nok orienteret omkring, hvilken opgave det faktisk kan få. Prøv at se på kurset overskrift, den peger i retningen af et quickfix.

    Hvis der nu havde stået således "Hvordan kan IKT bidrage til inklusionsopgaven?" eller "Ipads og inkusion - for og imod" så er jeg sikker på, at du kommer tættere på dit "hvordan".

    Så er der bare den markedsøkonomiske betragtning, hvad sælger flest billetter?
    Måske har markedsgørelsen og målstyringen af det "usikre projekt" (som Lene Tanggaard benævner den pædagogiske profession) lige stukket sit hoved frem....Pædagoger afkræves løsninger, i stedet for dannende refleksioner.

    At kunne være i et IKT felt med ordet "hvordan" kræver mod og faglig ballast. Det kommer ikke på en eftermiddag. For mig med mange IT år på bagen er det først i frirummet omkring mit MIL studie, at jeg har "tid" til at beskæftige mig med tvivl. Indtil da har jeg skullet levere løsninger og trække læs....så det er faktisk lidt min skyld ;-) (bare rolig detkan jeg godt bære)

    Læs om Lene Tangaard her (https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2012/01/17/uren-paedagogik-det-kan-kun-ga-fremad)

    SvarSlet

Du er mere end velkommen til at kommentere på indhold og dele ud af din viden - sharing is caring ;)